DEL 1 · KOM I GANG MED CLAUDE
Lær hvad Claude er, hvordan det adskiller sig fra ChatGPT, hvad det koster, og hvilke 5 regler der giver dig brugbare resultater fra dag ét.
Når du er færdig med denne guide, ved du hvad Claude er, hvad det koster, hvornår det er bedre end ChatGPT, og hvordan du taler til det så du får resultater du rent faktisk kan bruge. Du får konkrete prompts, en liste over hvad Claude er god til, og 10 ting du kan prøve denne uge.
Claude er en AI du skriver til. Du skriver noget, den skriver tilbage. Den kan skrive, opsummere, analysere dokumenter, arbejde med dine filer og hjælpe dig med at tænke igennem beslutninger.
Har du brugt ChatGPT, kender du konceptet. Har du aldrig brugt nogen AI overhovedet, er Claude et godt sted at starte.
1. Avanceret autofuldførelse. Claude forudsiger næste ord, milliarder af gange pr. svar. Det ligner tænkning, men det er mønstergenkendelse i extrem skala. Derfor lyder Claude selvsikkert — også når det tager fejl.
2. Sycofanti. Claude er trænet til at være hjælpsom og enig med dig. Bivirkning: hvis du siger noget forkert, kan Claude nikke med i stedet for at rette dig. Du bestemmer retningen. Stol ikke blindt på enighed.
3. Tokens. Claude læser og skriver i bidder kaldet tokens. Et token er omtrent et ord. Hver samtale har en grænse for hvor mange tokens der er plads til. Derfor bliver meget lange samtaler forvirrende — hukommelsen løber fuld. Start en ny chat når det sker.
Begge er AI-assistenter du taler med. Men de har forskellig styrker.
Hvor Claude vinder:
Hvor ChatGPT stadig vinder:
Tip: Du behøver ikke vælge én. De fleste bruger begge til forskellige opgaver. Claude til skrivning og lange dokumenter. ChatGPT til stemme, billeder og hurtig søgning.
Vigtigste pointe: begge AI'er er middelmådige som standard. Det du giver dem, bestemmer kvaliteten. Ikke hvilken du vælger.
Gå til claude.ai og opret en konto med din e-mail.
| Plan | Pris | Hvad du får |
|---|---|---|
| Gratis | 0 kr. | Browser, begrænset antal beskeder pr. dag, ingen Cowork |
| Pro | ca. 140 kr./md. | Bedste model, mere brug, Cowork, Projects |
| Max | ca. 700-1.400 kr./md. | Alt i Pro uden loft — til daglig tung brug |
Sådan vælger du:
Betal månedligt, ikke årligt. Test i 30 dage. Hvis du ikke bruger Claude aktivt i uge 3, afmeld. Du har mistet 140 kr., ikke 1.700 kr.
#1. Browser-Claude (claude.ai) Du åbner en fane, skriver, får svar. Virker på gratisplanen. Bedst til hurtige udkast, opsummeringer og tankeeksperimenter. Start her hvis du er ny.
#2. Desktop-Claude (Mac eller Windows-app) Samme konto som browseren, men installeret på din computer. Vigtig forskel: den kan se dine lokale filer. Du får adgang til tre tilstande: Chat, Cowork og Code.
#3. Cowork (inde i desktop-appen) Her sker det interessante. Cowork er Claude der arbejder for dig i minutter til timer, mens du laver noget andet. Du giver den en opgave, den planlægger skridt, læser dine filer, producerer output og stiller dig spørgsmål undervejs.
Kort sagt:
En prompt er den tekst du sender til Claude. "Hvad er Aarhus' befolkningstal?" er en prompt. Så er alt andet du skriver.
Vagt input giver vagt output.
Skriv en opfølgningsmail til en kunde ved navn Lars,
der missede vores møde tirsdag. Tone: venlig men direkte.
Maksimalt 4 sætninger.
Det kan du sende. "Skriv en mail" kan du ikke.
Dette er det enkelt bedste du kan gøre. Indsæt noget du selv har skrevet og fortæl Claude:
Skriv som dette eksempel: [indsæt dit eget tekststykke]
Claude lærer hurtigere af eksempler end af instruktioner.
"Gør det ikke for formelt" er svagere end:
Skriv det som en besked til en kollega du kender godt.
Positive instrukser virker bedre end forbud.
Skriv ikke 500 ord i første forsøg. Start med 2 sætninger. Se hvad der kommer. Tilføj derefter: "gør det kortere", "skift tone", "tilføj et afsnit om X". Det er et chatbot — du skal chatte med det.
Lange samtaler bliver rodet. Claudes hukommelse (kontektvinduet) løber fuld. Når svarene begynder at føles skæve, åbn en frisk chat og indsæt den vigtigste kontekst igen.
Advarsel: Claude giver altid et svar. Det betyder ikke at svaret er rigtigt. Tjek fakta, tal, citater og datoer selv. Behandl Claude som en kompetent sparringspartner — ikke som en allvidende kilde.
Vælg 3. Hver opgave lærer dig noget den forrige ikke gjorde.
Tip: Opret en note du kalder prompts-der-virkede. Hver gang en prompt giver dig noget brugbart, gem den. Om to uger har du et personligt bibliotek der er mere værd end ethvert prompt-kursus du kan købe.
Den gratis vej (ingen betaling, ingen forpligtelse):
Omskriv dette i samme stemme, men skarpere.
Fortæl mig hvad du ændrede og hvorfor.
[indsæt din tekst]
Cowork-vejen (140 kr. for 1 måned):
Kig igennem denne mappe, fortæl mig hvad der er i den,
og foreslå 3 nyttige ting du kan gøre med indholdet.
Når du har prøvet Claude på dine egne opgaver, er næste skridt Claude-masterclassen. Det er en 4-timers hands-on masterclass for dig, der allerede bruger Claude, med fokus på grundprincipperne: Du arbejder med en reel opgave, får feedback og bygger et personligt setup med projekter, instruktioner og prompts til gentagne opgaver samt en 30-dages plan.
Ingen af dem er bedst til alt. Claude vinder på skrivning, lange dokumenter og filarbejde. ChatGPT vinder på stemme, billedgenerering og hurtig søgning. De fleste bruger begge.
Gratisversionen er god nok til at teste og afklare om Claude er noget for dig. Men Cowork — den funktion der virkelig skiller Claude ud — kræver betalt plan og desktop-appen.
Start en ny chat. Claudes hukommelse (kontekstvinduet) løber fuld i lange samtaler. En frisk start med de vigtigste informationer indsat igen løser det næsten altid.
Nej — ikke blindt. Claude lyder selvsikkert selv når det tager fejl. Verificér altid fakta, tal, datoer og navne. Brug Claude som en kompetent sparringspartner der har brug for din kvalitetskontrol, ikke som en alvidende kilde.