DEL 4 · SKALER OG BLIV SKARP
Lær hvordan du forbinder Claude til Gmail, Slack, HubSpot og 200+ andre værktøjer – og får AI til at arbejde direkte i dine data.
Efter at have læst denne guide ved du, hvordan du forbinder Claude til de værktøjer du allerede bruger – e-mail, teambeskeder, CRM, mødenoter og regneark. Du får konkrete prompts du kan kopiere direkte, og du undgår de tre fejl de fleste laver første gang.
En Connector er en direkte bro mellem Claude og en app du allerede betaler for. Med én klik-opsætning kan Claude læse dine faktiske data i stedet for at arbejde blindt ud fra det du kopierer ind i chatten.
Resultatet: ingen copy-paste, ingen åbne faner, ingen manuelle oversigter. Du stiller et spørgsmål – Claude henter svaret fra den rigtige kilde.
Der er over 200 tilgængelige connectors. Du bruger sandsynligvis ingen af dem endnu.
Tre trin. Det tager under to minutter:
Fra det øjeblik connector er aktiv, kan du bare spørge – Claude ved, den skal hente data fra din app.
En mødenoter-app optager automatisk transskripter fra dine møder i Zoom, Teams eller Meet og gemmer dem. Med Claude-connectoren behøver du aldrig åbne appen manuelt.
Hent mit seneste møde fra [mødenoter-app].
Opsummer i 5 punkter.
List derefter alle handlingspunkter tildelt mig med deadlines.
Flagg 2-5 blokeringer, der kan forhindre mig i at gennemføre dem.
Pro tip: Kombiner mødenoter med e-mail og teamkanal på samme tid. Når du forhandler en kontrakt, kan Claude læse mødet, e-mailkorrespondancen og teamtråden i én samlet kontekst.
De fleste danske virksomheder bruger et CRM til at styre leads. Nu behøver du ikke åbne det for at få overblik.
Læs min HubSpot-pipeline.
List alle deals i fasen "Tilbud sendt" der ikke har rykket sig i 7+ dage.
For hver deal: skriv en opfølgende e-mail jeg kan sende i dag.
Tone: direkte og varm. Ingen "jeg checker lige ind".
Pro tip: Brug CRM som research-input, ikke bare som database. Spørg Claude: "Baseret på mine seneste 5 lukkede deals – hvad er den fælles tråd?"
Brug Notion til vidensbase, SOP'er og indholdskalender? Så kan Claude arbejde direkte i dine dokumenter.
Gå til Notion, [navn på side]. Hent indholdet fra [dato] (briefing og tekst).
Lav 2 nye versioner med de samme idéer og teknikker.
Pointen er ikke at lade AI tænke for dig – men at have adgang til et ubegrænset antal varianter at vælge imellem.
Ét toggle. Fire apps: Teams, Outlook, Kalender og OneDrive.
Hvis din virksomhed kører på Microsoft, er dette den vigtigste connector du kan aktivere. Den er nu tilgængelig på alle Claude-planer.
Læs min Outlook og kalender for næste mandag.
List alle møder hvor jeg endnu ikke har forberedt noter.
For hvert møde: hent den relevante Teams-tråd eller OneDrive-fil.
Output: ét A4-sideresumé pr. møde.
Pro tip: Det virker bedst når hele teamet bruger det. Folk begynder at skrive klarere i Teams og Outlook, fordi de ved AI kan læse det. Det ændrer måden I kommunikerer på.
Du ved godt, den tråd der er umulig at finde igen. Med Slack-connectoren kender Claude dem alle.
Læs #salg, #projekter og #ledelse fra de seneste 48 timer.
Fremhæv de 3 ting jeg skal reagere på.
Ignorer jokes, GIF'er og daglige statusopdateringer.
Brug Claude til at bygge regneark og eksportere dem direkte til Google Sheets:
Ingen manuel kopiering. Ingen formatering.
Hvis du laver præsentationer, kan du generere dem direkte fra Claude:
Gå til [præsentationsværktøj]. Lav et [ANTAL]-siders slideshow om [EMNE] til [MÅLGRUPPE].
Mål: [hvad du vil have dem til at forstå eller gøre].
Indhold: [5-8 nøglepunkter].
Tone: [selvsikker / datadrevet / kortfattet].
Visuelt og enkelt – én idé pr. slide.
Den åbenlyse vinder. Gem den til sidst – fordi den virker bedst når du bruger den rigtigt.
Læs min Gmail fra denne uge.
Grupper alle e-mails i 3 kategorier:
1. Kræver mit svar i dag.
2. Kan vente til fredag.
3. Nyhedsbrev / info / kan ignoreres.
Output: 3 lister. Ingen kommentarer.
Ikke-åbenlyst tip: Bed Claude om at gemme svarene som kladder direkte i Gmail – ikke i chatten. Tilføj: "Gem de 3 svar som kladder i min Gmail."
Aktiver ikke alle på én gang. Vælg tre:
| Connector | Hvad den erstatter |
|---|---|
| Mødenoter-app | Manuel gennemgang af transskripter |
| Gmail eller Outlook | Søgning i indbakken, manuel kopiering |
| Slack eller Teams | Trådjagt, manuel opsummering |
De tre giver Claude den kontekst den har brug for til at hjælpe dig med egentligt arbejde.
Tre regler der sparer dig for frustrationer:
1. Lad ikke alle connectors være aktive som standard. Connectors forbruger tokens fra det øjeblik de er aktive – uanset om du bruger dem. Slå dem til pr. chat. Slå dem fra igen bagefter. Behandl dem som et haneblus: kun åbent når du bruger det.
2. Brug ikke connectors til kreativt arbejde. Når du skriver et LinkedIn-opslag, en e-mail fra bunden eller et blogindlæg, vil du have et rent rum. Slack-støj, Gmail-støj og Notion-støj forurener outputtet. Mit standardvalg til skrivearbejde: alle connectors slukket.
3. Start med læseadgang – ikke skriveadgang. Observér, hvordan Claude bruger connectoren i en uge. Giv derefter skriveadgang. De fleste uheld med data sker på dag ét, når nogen aktiverer fuld skriveadgang og beder Claude om at "rydde op i mit drev."
Dette afsnit er teknisk og relevant for de færreste. Men det er muligt.
En connector er i bund og grund en MCP-server med en offentlig URL. Du kan bygge en på 3-4 timer uden tidligere erfaring – 15 minutter hvis du har. Du skal bruge:
Trin 1: Paste dette i Claude Code:
Byg mig en MCP-server i Python med FastMCP.
Et enkelt værktøj: get_(args).
Brug Streamable HTTP transport.
Deploy-mål: Cloudflare Workers.
Output:
1. Den fulde serverkode.
2. Deploy-kommandoen.
3. URL-mønsteret jeg skal indsætte i Claude Settings.
Udskift `` med den handling du vil have – f.eks. get_aabne_tilbud_over_beloeb eller get_omsaetning_for_maaned.
Trin 2: Kør deploy-kommandoen. Du får en offentlig URL der slutter på /mcp.
Trin 3: Gå til Settings > Connectors > Customize > Add custom connector. Indsæt URL'en med /mcp i slutningen.
Tre ting der typisk fejler første gang:
/mcp i URL'enNår du har overvejet, hvilke data og opgaver Claude skal hjælpe med, kan du tage næste skridt på Claude-masterclassen. Det er en 4-timers hands-on masterclass for dig, der allerede bruger Claude, med fokus på grundprincipperne: Du arbejder med en reel opgave, får feedback og bygger et personligt setup med projekter, instruktioner og prompts til gentagne opgaver samt en 30-dages plan.
De fleste connectors virker på Pro, Team og Enterprise. Gratis-planen understøtter ikke connectors, og brugerdefinerede connectors kræver minimum Pro.
Claude læser kun det du eksplicit beder den om inden for den pågældende chat. Start med læseadgang og observer i en uge, inden du aktiverer skriveadgang.
Ja, men de skal selv forbinde deres egne konti. Connectors er personlige – Claude tilgår din konto, ikke en fælles konto. Team- og Enterprise-planer har dog mulighed for bredere opsætninger.
Vær mere specifik i prompten: angiv datointervaller, kanalnavn, pipeline-stadie eller mappenavn. Jo mere præcis kontekst du giver, jo mere præcist er resultatet.